Distribution til hele Bornholm

Kontakt: 5690 3000 eller abonnement@bornholmstidende.dk

Bornholms Tidende distribuerer i følgende områder
Postnummer 3700, 3720, 3730, 3740, 3751, 3760, 3770, 3782 og 3790.
Adresseret omdeling af aviser og breve til hele Bornholm mandag til søndag

Dagbladsnettet består af 140 ruter, heraf 20 vognmandsruter.

Seneste udlevering for dagbladet er i Rønne by kl. 10, øvrige Bornholm kl. 12, dog i visse yderområder kl. 14.

Reklamationer behandles fra dag til dag, og er færdigbehandlet senest 48 timer efter modtagelsen.

Priser for distribution

Distribution Bornholm tilbyder omdeling af

  • Aviser, breve og magasiner som ”A-Post” (1 dags omdeling) mandag til søndag.

Priseksempler

Adresseret forsendelse: Fra 1 til 19 gram, pr. stk. Kr. 6.83

Ved antal mindre end 50 stk. opkræves opstartsgebyr kr. 200,00

Kontakt os venligst for priser i øvrige vægtintervaller. Alle priser er excl. moms.

Vores vilkår

Oplysning om service og kvalitet for tjenester

Bornholms Tidende distributionsafdeling omdeler fra mandag til søndag

Omdeling bestilles senest 2 dage før. Produkterne modtages dagen før omdeling senest kl. 11. Alle produkter skal være omdelt senest kl.14 alle dage.

Prisen for omdelingen fastsættes udelukkende i forhold til forsendelsens vægt. Dog vil der være et opstartsgebyr ved håndtering af opgaver på mindre end 50 stk. 

Bornholms Tidende leverer som hovedregel produkterne der hvor abonnenten/modtageren modtager deres post. Ønsket om andet leveringssted kan aftales og sker mod evt. merbetaling.

Der er fuld ugedagsfleksibilitet, hvilket defineres således: abonnenter/modtagere kan tilmeldes en vilkårlig ugedagslevering fordelt hen over ugen.

Dataudveksling

SALT II format ( protokol for udveksling af data mellem parterne) er gældende for al dataudveksling ( incl.tidsfrister). Lokale kunder er forpligtet til at transmittere til- og afgange elektronisk til  Bornholms Tidende til indlæsning i Bornholms Tidende distributionssystem.

Bornholms Tidende sørger for lokalt udstyr, formularer og printning m.v af distributionslister til budene. Bornholms Tidende indtaster gadekorrektioner og de for distributionen nødvendige forsinkelsesoplysninger. Kunden transmitterer transaktioner senest dagen før inden kl.14.00. Ændringer i bundtstørrelse eIler andre forhold der afviger i forhold til normal praksis, skal varsles senest 2 hverdage før og senest kl. 10.00.

I det tilfælde, at en kunde ikke kan transmittere i SALT II format, kan andet format aftales individuelt, f.eks i form af datafiler i excel, eller lignende. 

Servicemål

99,3% af produkterne skal være omdelt fejlfrit indenfor den aftalte tidsfrist.Servicemålet beregnes over tidsintervaller på 30 dage.

Oplysning om reklamations- og forældelsesregler

Reklamationer der medfører en efterlevering af produktet, modtages indtil kl.17.30 samme dag.

Bornholms Tidende kan påregne, at de sidste efterleveringer er modtaget elektronisk senest  kl. 16.30. For forsinkelsesramte abonnenter skal Bornholms Tidende modtage efterleveringer indtil 60 min efter anmeldt sluttid.

Bornholms Tidende er forpligtet til at behandle alle reklamationer øjeblikkeligt og seriøst med henblik på at undgå gentagelser. Bornholms Tidende er berettiget til at afvise reklamationer som efter Bornholms Tidende mening er uberettigede ved brug af de i SALT II aftalte forklaringskoder.

Reklamationer skal være modtaget hos Bornholms Tidende indenfor 30 dage og vil blive behandlet.

Reklamationer der modtages efter 30 dage kan ikke påregnes behandlet. Bornholms Tidende tilstræber at behandle alle reklamationer.

Kunden accepterer, at reklamationer på usikre leveringssteder, som ”ta selv” kasser, måtter, udkast, rør og lign., kan afvises af Bornholms Tidende.

Bilag D

Oplysning om erstatningsbetingelser i tilfælde af forsinkelse, bortkomst herunder tyveri, eller beskadigelse af forsendelser, herunder virksomhedens erstatningssatser.

Der ydes dekorter/erstatning for reklamationer i henhold til SALT II reklamationskoder efter særskilt individuel aftale med de respektive kunder.

Opgørelsen af dekorter sker månedsvis.

Dekorter ydes for forsinkelser, ikke leveret produkt, beskadiget produkt, mangelfuldt produkt, forkert produkt, leveret fejlagtigt sted, grove reklamationer ( 3 reklamationer indenfor 30 dage).

Bornholms Tidende kan rekvirere er rimeligt antal aviser/produkter til depotaviser, budaviser, tælleaviser, erstatningsaviser efter nærmere aftale med de respektive kunder. Bornholms Tidende afregner disse produkter efter særskilte individuelle aftaler. Disse aviser/produkter er alene til brug for Bornholms Tidende sikring af bortkomne, beskadigede eller på anden måde ødelagte eller manglende aviser/produkter.

Klager:

Reklamationer modtages via mail abonnement@tidende.dk, eller telefonisk på tlf. 56903000

Klager behandles indenfor 48 timer. Distributør kontakter omdeleren, produktet genomdeles evt. og kunden orienteres.

Hvis man mener at ens klage ikke er behandlet efter forskrifterne, kan man klage til Trafikstyrelsen via formularen på følgende link

Klager over postvirksomheder (trafikstyrelsen.dk) 

Borgere uden nem-id henvises til at klage via mail til info@tbst.dk

Statistik:

  Antal Reklamationer

Reklamationer i %

2020 7.869 0 0,00
2021 7.700 0 0,00
2022 5.501 2 0,04

 

Læs i øvrigt forretningsbetingelserne her

 

Regler for cykler og udstyr

Overhold lovens krav
Som omdeler har du stor gavn af en cykel og en cykelanhænger. Det er afgørende for din sikkerhed, at din cykel og din cykelanhænger overholder lovens krav.

Din cykel
Alle cykler skal være forsynet med rød refleks bag på og gule reflekser på pedalerne. Foran skal der være monteret en hvid refleks og i hvert hjul skal der enten være mindst en gul refleks eller en hvid refleksstribe på dækket eller på fælgen.

Lygter
Når det er mørkt, skal din cykel være forsynet med lygter både foran og bagpå. Alle lygter skal kunne ses på 300 meters afstand samt fra siden. Forlygtens lys skal være hvidt og gulligt. Baglygtens lys skal være rødt og enten lyse hele tiden eller blinke med mindst 200 blink i minuttet.

Cykelanhænger
En cykelanhænger er et godt hjælpemiddel, når du omdeler aviser og reklamer, men også her skal du huske, at der skal være påsat reflekser, så du kan ses i mørket.

Der skal være røde reflekser bagpå og gule reflekser på begge sider. En cykelanhænger må hverken i belæsset eller ubelæsset stand have større bredde end 1 m. Den samlede længde af cykel og anhænger må ikke overstige 3,5 m.

Cykelhjelm
Bær altid cykelhjelm, når du er ude og omdele aviser og tryksager. Med en cykelhjelm på hovedet er du sikret optimalt mod alvorlige hovedskader.

Læs mere om cykler og cykelsikkerhed på www.dcf.dk