Tag frivilligt i fængsel

Tag frivilligt i fængsel
| 30. APR 2024 • 11:42
Af:
Annette Timmermann

30. APR 2024 • 11:42

Det smukke gamle fængsel på Frederiksø, der blev bygget for 200 år siden, er især kendt for at have huset den danske teolog og politiske aktivist Dr. Dampe. Han blev dengang tiltalt for højforræderi og majestætsforbrydelse og dømt til døden, efter at han havde kritiseret enevælden og argumenteret for, at Danmark skulle have en forfatningsmæssig regering, så det danske folk fik politisk medbestemmelse.

MOB 1

Straffen ændrede Frederik 6. dog til livsvarigt fængsel, og Frederik 7. udstedte i forbindelse med sin tronbestigelse i 1848 amnesi, så Dampe igen fik sin fulde frihed. Hans forfatningsmæssige idéer blev efterhånden virkeliggjort, og Grundloven (indført 5. juni 1849) blev næsten identisk med det, han havde kæmpet for i 1820.

I dag er fem celler i fængslet indrettet til overnatning, og dem kan man leje gennem Christiansøs administration. På den måde kan man på meget autentisk vis opleve de dejlige øer i det østligste Danmark, efter den sidste færge er sejlet.