Bornholmertårnet byder på historisk spænding og god udsigt

Bornholmertårnet byder på historisk spænding og god udsigt
| 30. APR 2024 • 11:11
Af:
Søren Sorgenfri

30. APR 2024 • 11:11

Et af Danmarks mest spændende koldkrigsmuseer og oplevelsescentre har hjemme i et tårn nær den smukke strand Dueodde.

MOB 1

I en tid hvor Den Kolde Krig synes varm igen er den tidligere topsikrede spioncentral et spændende gensyn med en ikke alt for fjern fortid, der igen er alt for relevant.

I det 70 meter høje Bornholmertårn venter et dramatisk besøg i historien. Tårnet blev første gang åbnet for offentligheden i 2015 og NATO´s tidligere lyttepost mod Sovjetunionen råder nu over en stor billedudstilling som blandt andet fortæller om 2. Verdenskrig og Bornholms helt særlige rolle, hvor øen blev bombet efter Danmarks Befrielse. Derudover om Den Kolde Krig og dens betydning for øen.

I de spændende og topsikre lokaler vises det, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste fulgte med i troppebevægelser, bl.a. kommunikation mellem kampvogne under Sovjets besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968.

MOB 2
DESK 2

Den spændende historie om Sovjetunionens aktiviteter på Bornholm er rigt illustreret og fortalt i udstillingerne, hvor tekst, billeder og film kommer godt rundt om bl.a. den sovjetiske bombning af Rønne og Nexø.

Oveni venter en udsigt fra Bornholmertårnet, som er kåret til øens bedste udsigt.

Adgang til tårnene foregår via trapper, da elevatoren er taget ud af drift.